Knap 300 deltagere ventes til cykelkøb
Cykelløbene Alssund-Løbet og Sønderborg Rundt køres den 3. august
Den 27. udgave af Alssund-Løbet og Sønderborg Rundt bliver skudt i gang søndag den 3. august.
Løbet, der arrangeres af Cyklemotion Sønderborg, begynder kl. 09.00 ved Kontor Syd på Elholm 2 i Sønderborg, og rytterne kan vælge mellem ruter på 70, 110 eller 140 km.
Der køres en samlet prolog gennem byen anført af borgmester Erik Lauritzen, der er protektor for løbet, og klubbens hovedsponsor Svend Aage Kjær, Kontor Syd.
Feltet, der ventes at tælle ca. 280 ryttere, får som noget nyt i år følgeskab af otte 8 BMW Marshalls, der vil guide rytterne sikkert og trygt gennem byen og ud på ruterne. Det sker for at øge trafiksikkerheden.
Når feltet er nået til 2-Øren på Sundgade sætter borgmesteren for alvor løbet i gang.
Tilmelding sker på www.cms-soenderborg.dk.
Fra samme startsted sættes Sønderborg Rundt i gang kl. 9.30. Det er en lille hyggelig 20-km's familietur på en afmærket rute i Sønderborg, som går ud til Kryb i Ly i Sønderskoven, hvor der er et depot, og hvor børnene kan vinde præmier i en lille konkurrence.