Fortsæt til indhold

Skibby byfest som den plejer - og så alligevel ikke

Ingen vikingespil eller havetraktor, men forhåbentlig en større musik og fodboldfest

Arkiv
Kristina Schønnemann

skibby Lad det være sagt med det samme: Arrangørerne af byfesten i Skibby har haft mange idéer til, hvordan man skulle sætte fut under byen, men det er ikke alt sammen gået deres vej i år. Det fortæller Søren Bloch Andersen fra Festudvalget i Skibby Idrætsklub til Lokalavisen. De sidste år har DM i Viking og traktorræset været fast del af festen, men sådan bliver det ikke i år. "Vi har ikke kunnet blive enige med arrangørerne af DM i Viking, og traktorræset krævede for meget af arrangøreren. Begge dele har trukket mange mennesker til pladsen, men det har jo aldrig været en del af vores koncept," siger Søren Bloch Andersen og fortsætter: "I stedet skal vi trække folk til med kræmmere og det store loppemarked lørdag, og så har vi satset for få fodbolden tilbage på programmet for alvor." Klapper alt, som det skal, bliver der derfor lokalt topopgør, hvor særligt æren er på spil. Et samlet hold af Hornsherreds bedste spillere - fra Skibby, Dalby, Femhøj og Jægerspris, skal nemlig forsøge at slå fodboldsspillerne fra Frederikssund, der i næste sæson spiller i Sjællandsserien. "Vi håber, at det kan trække folk til fra alle fem byer."

Mere musik

Søren Bloch Andersen og de andre frivillige kræfter har ikke kun tænkt i fodbold for at skabe en varieret og underholdende byfest. Og her er musikken vigtig. Og derfor har SIK droppet at tage entre for festen i teltet. "Når vi åbner op for, at alle kan komme ind, så er det fordi, vi satser på en mere intim fest, hvor der ikke er så langt mellem gæsterne som sidste år," siger den festansvarlige, der mener at alle de bookede bands har det, der skal til for at skabe en fest. Ifølge Søren Bloch Andersen plejer en byfest i Skibby at være en succes, når bare den er nogenlunde, som den plejer at være: en lokal festdag, hverken mere eller mindre. "Vi prøver ikke at gøre det større, end det er. Det bliver aldrig som Jægersprisfesten, men mindre kan også gøre det." Musikken Fredag kl. 20 Mig og Bonden: Musik af Shu-bi-dua. Fredag kl. 23 Highway Jam: En blanding af hård og blues rock. Lørdag kl. 15 Jensen og Pind: En blanding af Malurt, Tv2, Thomas Helmig, Slade, Deep Purple, Gary Moore og Beatles. Lørdag kl 20 JD and the Bob Cats: Rockabilly musik. Lørdag kl. 23 Smukke Møller: Musik af Kim Larsen/Gasolin Ikke det samme På baggrund af sidste års deltagelse søndag slutter byfesten tidligere, allerede kl. 14 søndag. Børneloppemarkedet foregår i år både lørdag og søndag. Musikken bliver gratis og i et dobbelt så stort telt som sidste år. Traktorræs og DM i Viking udgår af programmet. Byfesten er rykket en uge frem til anden uge af August på grund af ungdomsstævnet Grenaa Cup, som mange af spillerne og de frivillige havde meldt sig til.