Fortsæt til indhold

Jubilæumspris til kajakklubben

Hvidovre kajakklub deltog i weekendens Amager Strandpark rundt

Arkiv
Arkiv

Emma Broberg stillede op i Dame K1, hvor flere af modstanderne var erfarne maratonroere med flere internationale stævner med i bagagen. Emma kom ind på en flot 5. plads ud af i alt 17 startende. Løbet blev vundet af Sofie Jørgensen fra Maribo Kajakklub. Helle Stuart var i anledning af jubilæumsløbet hoppet i en 2-er kajak med sin søster Ulla Stuart fra Sundby Kajakklub. Søskendeparret er verdensmestre på maratondistancen fra 2013. Helle og Ulla roede en sikker førsteplads hjem i Dame K2. Helle Stuarts makker fra de senere års Amager Strandpark Rundt, den unge Simone T. Andersen havde også fået ny makker til årets løb, der var således debut til en ny Hvidovre-konstellation bestående af Simone T. Andersen og Henning Christoffersen. Parret havde nået at træne sammen to gange inden de stillede til start, så det var spændende at se hvordan de klarede sig i et felt på 13 både. Da de først havde fundet rytmen lykkedes det dem at ro sig ind på en sikker anden plads foran de nykårede nordiske mestre i 35+klassen. Den yngste deltager fra Hvidovre kajakklub var den 16-årige Jannik Andreassen, der stillede op i Trimklassen, hvor der ros to gange rundt om Amager Strandpark mod fire gange for de mere konkurrencemindede roere. Idet der var tale om et jubilæum for arrangementet, var der indlagt en ekstra kåring, af den klub der havde haft flest gennemførende roere i alt i de forgange 10 år. Her vandt Hvidovre kajakklub, hvorefter repræsentanter fra klubben kunne modtage tre nye pagajer til glæde for klubbens mange roere. Åbent hus for børn Mandag den 11. august holder klubben åbent hus for børn og unge der kunne tænke sig at lære at ro kajak og dermed potentielle deltagere til de kommende års Amager Strandpark Rundt.