Internationalt Marked
Arkiv
I midten af august kan man igen opleve den helt specielle markedsstemning, når der fra den 12. - 16. august er Internationale Markedsdage i City.
“I år kommer boderne til at stå ned ad Jernbanegade og op på Akseltorv”, fortæller Citychef Mette Schumacher.
Der vil være boder fra blandt andet Holland, Italien, Østrig og Frankrig. Og der vil være rig mulighed for at finde lækre delikatesser og specialiteter til både hverdag og fest.
Blandt andet kan man købe pølser, kager, ost blomster slik og meget mere.
Så tag indkøbskurven under armen og oplev den gode stemning og ikke mindst de mange lækre varer fra hele Europa.