Indvi Vejers’ nye cykelsti - på cykel!
Søndag den 3. august kan børn, unge, voksne, gamle – trænede og utrænede, prøve kræfter med et cykelløb i Vejers
INDVIELSE Cykelløbet afvikles i forbindelse med indvielsen af Vejers' nye cykelsti – en cykelsti der betyder, at alle veje til Vejers nu kan tages på cykelsti.
”I Vejers er vi glade for, at alle nu trygt og sikkert kan cykle til og fra Vejers, uanset hvilken vej man kommer ad. Dette markerer vi ved, at indvi cykelstien med et cykelløb der er for alle,” fortæller Allan Junge fra foreningen Vejers Strand Oplevelser.
Cykelløbet er derfor inddelt i tre forskellige klasser med forskellige distancer – børn og unge under 16 år, nybegyndere og voksne. For at alle kan være med, er priserne ligeledes holdt på et lavt niveau, og er inklusiv sportsdrik og grillbøffer på stranden. Efterfølgende er der mulighed for at se finalen i Beach Volley.
Utraditionel indvielse
Selve indvielsen foregår også på en noget utraditionel facon. Den første voksne cykelrytter der cykler ind på den nye cykelsti, ”klipper” den røde snor ved at cykle gennem, hvormed snoren rives over. Først klokken 15.00 vil Preben Friis Hauge, formand for plan og teknik, holde en officiel indvielsestale og overrække præmier til vinderne.
Årets cykelkommune
Den nye cykelsti kommer samme år, som Varde Kommune er kåret til Årets Cykelkommune. En kåring som de i feriebyen er glade for. Vejers Strand Oplevelser håber da også på, at kåringen vil få cyklister og cykelrytter til fremover at vende hjulet mod kommunen. Derfor håber de i Vejers Strand Oplevelser på, at gøre cykelløbet til årlig tilbagevende begivenhed, hvor cyklister og cykelrytter, cykler ind af alle cykelstierne og mødes i byen til præmieoverrækkelse og strandfest.
Vejers Strand Oplevelser:
Vejers Strand Oplevelser (VSO) er etableret i fællesskab af Erhvervsforeningen og Grundejerforeningen i Vejers.
VSO arrangerer oplevelser i og omkring Vejers baseret på fire indsatsområder; Natur, Kultur, Musik og Sport – og kombinerer gerne oplevelserne – f.eks. sport i naturen, musik på stranden osv.
VSO har etableret 3 udvalg med fokus på indsatsområderne – således har Vejers nu et Musik-udvalg, Kultur-udvalg og et Sport-udvalg.
I uge 29 afholdt sports-udvalget sportsuge i Vejers med ca. 1.200 deltagere i ugens 40 arrangementer.
VSO ønsker at bakke op om den nye cykel-sti etableret af Varde Kommune – cykelstien medfører nu at alle cykelstier nu fører til Vejers. Og man ønsker at markere det med et nyt cykel-løb som man håber bliver en fast tradition.
Fakta:
3. august 2014
Tidspunkter:
- 11.00: Tilmelding åbner (Sted: Vejers Havvej/Rådyrvej.)
- 11.30: Kort rute: Børn og unge under 16 år samt nybegyndere
- 12.00: Lang rute: Voksne. Første rytter der passerer ”klipper” snoren over ved at cykle gennem den.
- 13.00: Grillbøffer på stranden
- 14.00: Præmie overrækkelse i de enkelte klasser samt indvielsestale, af Preben Friis Hauge, formand for plan og teknik
- 15.00: Mulighed for at se Beach Volley finale
Parkering og omklædning: Stjernecamping: Vejers Havvej 7, 6853