DF foreslår samlet tilbud til udsatte unge
DF vil foreslå et samlet tilbud til udsatte unge i Kolding
forslag Dansk Folkepartis Søren Rasmussen og Karina Adsbøl, som sidder i folketinget for DF vil have etableret et nyt sammenhængende tilbud til unge der har været anbragt eller er anbragt udenfor hjemmet.
“Det jeg helt konkret foreslår, er modellen ”De fire årstider” som går ud på, at lette anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Når et ungt menneske, som er anbragt fylder 18 år, ophører anbringelsen ofte og her er det afgørende, at de ikke bliver overladt til sig selv. Hovedparten af tidligere anbragte unge oplever en række udfordringer og vanskeligheder i årene efter en anbringelse. Herudover er flere unge karakteriseret ved at have psykiske problemer. Et projekt a la ”De frie årstider” skal hjælpe dem effektivt med en helhedsorienteret indsats, siger Karina Adsbøl.
Sørenmussen var begejstret for forslaget.
“Det giver rigtig god mening og jeg har sagt til Karina Adsbøl, at hun roligt kan regne med, at vi vil stille forslag om det, ved budgetforhandlingerne i september. Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange gode elementer i ”De fire årstider” i København. De har super gode resultater. Det er afgjort et tilbud vi kunne have gavn af i Kolding Kommune, siger Søren Rasmussen.