Fortsæt til indhold

Besøg Store Okseø og mød jomfru Fanny

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Den 24. juli kl. 18.30 kan man gå en guidet tur i jomfru Fannys fodspor. Mødestedet er Søfartsmuseet på H.P. Hanssens Gade i Aabenraa. På turen kan man opleve historien om Jomfru Fanny, den uægte kongedatter der havde sit liv i Aabenraa fra 1805 til 1881. Guide er Erling Madsen.
Den 27. juli kl 13.30 går den guidede tur til Store Okseø i Flensborg Fjord. Mødestedet er denne gang ved Øens Kro på St. Okseø. Der er færgefart fra Sønderhav fra kl. 13. på turen kan man høre om Okseøernes natur, historie og nogle af de mange legender, der er tilknyttet øerne. Deltagerne betaler for bådturen til St. Okseø. Turleder er Ib Krogh-Nielsen.
Endelig kan man komme på en 1864-byvandring i Aabenraa. det er den 29. juli kl. 19, hvor mødestedet er Aabenraa Turistbureau i 'Det Gamle Rådhus' på Storegade. I anledning af 150-året fortæller byvandringen historien om 1864 set fra Aabenraa/Apenrade. Her havde de prøjsiske styrker med prins Friederich Karl som øverstbefalende i flere måneder hovedkvarter. Byens dansksindede og tysksindede var dybt splittet i deres forhåbninger til hertugdømmet Slesvigs statsmæssige fremtid og prøvede på forskellig vis at påvirke de begivenhedernes gang.
Guide er Jan Wittrup.

På søndag går turen til Store Okseø.