Fortsæt til indhold

Hvad gør du med en tilløbende kat?

Arkiv
Arkiv

Det er straks sværere med de vilde katte, som er de katte, man ikke kan komme til. Hvis ikke man reagerer, formerer de sig, og det, der begynder med at være en enkelt kat eller to, bliver på få år til rigtig mange katte. Hvidovre Kommune har i år fået en samarbejdsaftale med Kattens Værn, og derfor er det gratis at ringe til foreningen og bede om hjælp til indfangning af en vild kat. Man kan i samarbejde med Kattens Værn få katten genudsat, hvis man ønsker at være fodervært for den. For 500 kroner bliver den vilde kat neutraliseret, vaccineret, øremærket og tjekket af en dyrlæge. Den genudsatte kat kan ofte hjælpe med at holde andelen af mus og rotter nede i et boligområde, og selvom katten er vild, vil den ofte knytte et bånd til foderværten. Det vigtigste, når man ser en kat, der virker hjemløs, er at reagere. Hvis man er i tvivl om, hvad man kan gøre, er det altid muligt at kontakte Kattens Værn for råd og vejledning.

Denne kat er tam, hvilket man blandt andet kan se ud fra, at den er pæn og blank i pelsen, og at den er velnæret.