Fortsæt til indhold

25 år i Danske Bank

Arkiv
Arkiv

Fredag, den 1. august kan erhvervsdirektør Niels E. Mortensen, Danske Bank Erhvervscenter Trekantområdet fejre sit 25 års jubilæum i Danske Bank.
Niels E. Mortensen er udlært i Silkeborg, og har siden midten af 1990'erne primært beskæftiget sig med bankens erhvervskunder. Karrieren har bragt ham både til Odense og Horsens, inden han for godt 5 år siden kom til Kolding afdeling. Han er ansvarlig for Danske Banks 3 erhvervscentre i Trekantområdet og Nord/Vestfyn, så mange af de lokale erhvervsdrivende har haft besøg af Niels og en af bankens rådgivere.

"Jeg er glad for, at banken gennem tiden fået givet mig mange muligheder og opgaver at prøve kræfter med" udtaler Niels E. Mortensen, og nævner bl.a. tiden som rådgiver for større erhvervskunder på Fyn samt det at stå for den lokale fusion af BG Bank og Danske Banks erhvervsafdelinger i Horsens som to gode oplevelser.
Privat er Niels bosiddende i Kolding sammen med hustruen Eva og deres 2 børn. Lokalt er han engageret i bl.a. Erhvervsklubben Koldinghus og Kolding Light Festival, ligesom han er Præsident i Koldinghus Rotaryklub i det kommende Rotaryår. Herudover er han stort set på lægterne til alle KIF Kolding Københavns hjemmekampe.

"Familien og jeg trives rigtig godt i Kolding. Jeg syntes at Kolding er en fantastisk by at bo og arbejde i, og Kolding har alle muligheder for at fortsætte den positive udvikling. Vi skal bare være nok som bakker op om byens fyrtårne, har viljen og ønsker det samme".
Jubilæet fejres med en reception for kunder, venner og forretningsforbindelser fredag, den 1. august fra kl. 14.00 til 16.00 i bankens lokaler på Riberdyb 26, Kolding.