Fortsæt til indhold

Sidste omgang i klosteret

Arkiv
Arkiv

Roskilde Kloster har hele sommerferien holdt rundvisninger hver onsdag. Nu lakker ferien mod enden og det samme gør de åbne rundvisninger. Sommerens sidste finder sted onsdag 6. august klokken 11 og 14. Der bliver vist rundt i Klosterkirken, Den Røde Stue, Riddersalen og Brahestuen. Hvis vejret er til det begynder rundvisningen med en tur i Klosterhaven, hvor Sortebrødrene i 1231 byggede deres store Sct. Catharinæ Kloster. Billetter til rundvisningen købes ved hovedindgangen, indgang C, fra 15 minutter før rundvisningerne.