Fortsæt til indhold

Optik Hallmann ligger nu i Perlegade

Brilleforretningen Optik Hallmann er flyttet fra Jernbane til øvre Perlegade

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Optik Hallmann har netop slået dørene op til deres nye forretning i Perlegade i Sønderborg. Forretningen har ellers siden december 2008 haft til huse i Jernbanegade.
"Vi har sådan set været glade for vores placering i Jernbanegade, men de tomme butikker i Perlegade var en god chance for at finde en endnu bedre placering," siger butikschef Lene Höher.
"Det er et noget anderledes lokale, vi nu råder over, hvor forretningen tidligere var aflang med store vinduespartier, så har vi med de nye omgivelser fået mulighed for en bedre opdeling af sortimentet," forklarer hun.

Glade kunder

"Jeg kan allerede høre på vores kunder, at de føler sig godt tilpas i de nye omgivelser. At vælge briller er jo en lidt privat sag, og her kan det foregå i en mere intim atmosfære," siger Lene Höher, som også forventer, at placeringen på gågaden vil føre nye kunder med sig.
"Man er i hvert fald meget velkommen til at komme ind og se sig om i vores nye butik," lyder hendes opfordring.