Fortsæt til indhold

Bordtennisklubben forstærkes

Danmarks mest vindende bordtennisspiller besøgte Hvidovre

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- I sæsonen, der går på hæld, har Hvidovres bedste herrehold spillet i 1. division Vest, oplyser formand Jacob Jørgensen. - Holdet var dybt involveret i nedrykningskampen, men holdet overlevede med nød og næppe og spiller dermed i 1. division i næste sæson igen. Holdet siger farvel til en af de ældre profiler, men siger samtidig goddag til to nye og yngre spillere, som forstærker holdet og giver tro på mere 1. division. De nye spillere er Christian Klint, som kommer fra KBH. Han har tidligere DM-titel for hold med Køge og så Nick Ilsø, som vender tilbage til Hvidovre... Tre ungdomsspillere til DM - Derudover har sæsonen budt på mange flotte præstationer. Klubben har for første gang haft tre deltagere ved årets Danmarksmesterskaber for ungdom, som blev afviklet i Roskilde med deltagelse af de ca. 400 bedste spillere i landet... Jocefina Haagensen stillede op i yngre pigerækken, Magnus Kaas i yngre drengerækken og Mark Pedersen i Herre-juniorrækken. Endvidere stillede Jocefina og Magnus op sammen i mix-double og Magnus i herredouble. Alle tre deltagere gjorde en god figur og især Jocefina, der nåede frem til kvartfinalen, kan med stolthed se tilbage på sit første DM... - Generelt har der været stor fremgang i Hvidovre i år med mange flotte præstationer og en rigtig god udvikling af klubben. Fremgangen kommer efter et par år med rigtig stærkt og velorganiseret arbejde ungdomsafdelingen. Arbejdet har givet så meget genlyd, at det sender prisen som ¿årets danske ungdomstræner¿ til klubbens ungdomsformand Victor Lynge. Hvidovre bordtennis ser frem mod en ny og god sæson, der starter til august, hvor vi igen byder et rekordstort antal spillere og trænere velkommen tilbage efter sommeren...

Fra venstre: Magnus Kaas Thomsen, Mark Pedersen og Jocefina Haagensen, der alle deltog ved de danske ungdomsmesterskaber.
Hvidovre Bordtennis havde besøg af EM-guldvinderen Allan Bentsen i blå trøje samt landsholdsspilleren Morten Hyrup Rasmussen lige til højre for Bentsen.