Fortsæt til indhold

Ulovligt natbesøg hos lægen

Arkiv
Arkiv

En pengekasse endte med at være udbyttet for en indbrudstyv, der gik på rov i Himmelev Lægehus. Tyven var på spil lidt efter kl. 2 natten til mandag. Politiet meddeler, at gerningsmanden skaffede sig adgang til lægehusets lokaler på Himmelev Bygade ved at fjerne et vindue. Præcis hvad tyven foretog sig i virksomheden, da han havde frit slag, er ikke klart. På en eller anden måde fandt han dog frem til pengekassen, der forsvandt sammen med et ukendt beløb i kontanter, der lå i denne.