Fortsæt til indhold

Øverst på sejrsskamlen

Båden Koala fra Hvidovre Sejlklub vandt overbevisende årets danmarksmesterskab

Arkiv
sporthvidovreavis.dk

Båden ¿Koala¿ med Arvid Andersen ved roret og gasterne Charlotte Jessen og Bent Aabin, alle fra Hvidovre Sejlklub, tog guldmedaljerne i år med overbevisende sejlads. Mesterskabet blev vundet på banerne ud for Mosede Havn, hvor Koala for 17 år siden vandt sit første DM. Koala har nu vundet danmarksmesterskabet for IF-både seks gange. - Vi hører til blandt feltets mest vindende og mest rutinerede besætninger, og nogen gange taler vi om, at sulten efter at vinde måske ikke er helt så stor som for 20 år siden. Men når vi først lægger an til start og startskuddet knalder, bliver vi grebet af stemningen og lysten til at konkurrere, fortæller rorsmanden Arvid Andersen. - Vi havde i år et mesterskab, hvor det var vigtigt at mestre alle vindstyrker og kunne sejle stærkt på både fladt vand og i bølger, og det passer os fint. Vi var måske ikke den hurtigste båd i alle sejladser og under alle forhold, men vi var hele tiden med helt og havde fart nok til at komme igen og hente en tredjeplads i en sejlads, hvor vi måtte starte om på grund af tyvstart. Derfor endte vi til sidst med en stærk serie med tre førstepladser, en andenplads, og fire tredjepladser og vandt med god margin til nummer 2... Den anden deltagende båd fra Hvidovre med Bo Garny som rorsmand og gasterne Carsten Christensen og Kay Nylander endte som nummer syv i stævnet og den meget rutinerede besætning forbedrede dermed deres placering i forhold til de foregående år. Der var tilmeldt 17 både til DM i år heriblandt en svensk, to tyske og en hollandsk båd. I disse år hvor deltagerantallet i mange bådklasser falder drastisk, er 17 deltagere ganske acceptabelt. IF-klassen er vant til at have svenske deltagere med, men i år var det en rigtig god oplevelse også at have tyskere og hollændere på besøg. Gæsterne sydfra holdt sig ganske vidst høfligt på den nederste del af resultatlisten, men det vigtigste var, at der blev udvekslet tips og erfaringer og skabt kontakter. Mange danskere har nu en stående invitation til at komme og låne en IF-båd i Berlin, og både tyskere og hollændere gav udtryk for, at de meget gerne ville komme igen til næste år for at fortsætte med at træne kundskaberne i at sejle i saltvand og bølger. I august måned til næste år, skal Nivå Både-laug arrangere DM for IF-både, og til den tid skal IF-bådene dele stævne og baner med L23 klassen