En præstation udenfor kategori
Esben Meyer fra Haderslev giver den gas på sceloroseforeningens cykelhold "Cykelnerven"
Om kort tid rammer Tour de France-feltet til Pyrenæerne. Men blandt andre Esben Meyer fra Haderslev var der først som holdleder og deltager i den første udgave af Scleroseforeningens cykelmotionsløb, Cykelnerven. Et krævende løb, hvor rytterne cykler over nogle af de samme bjerge som er indlagt i årets Tour-rute. Alle løbets deltagere, også de ti sønderjyder, har samlet penge ind til forskning i sclerose.
Her er et smukt billede af Esben Meyer på vej op til Col du Tourmalet, et bjerg Tour de France kategoriserer som 'udenfor kategori' og årets højeste punkt på årets Tour-rute. Esben Meyer klarede samtlige seks bjerge på årets mini-Tour de France i fin stil. Men hårdt var det – bare spørg dem selv. (Esben Meyer, 2441 9493)
Scleroseforeningens motionscykelløb i Pyrenæerne blev i sidste uge gennemført for første gang – og det var en stor succes. Alle ryttere kom op ad de tre etapers største udfordring, Tourmalet, som er Tourens højeste punkt i år på 2115 meter. Og gejsten, sammenholdet og udfordringerne smeltede sammen til en fantastisk oplevelse for alle. Det er i hvert fald meldingen fra samtlige de deltagere, som Scleroseforeningen har talt med.
Direktør i Scleroseforeningen Mette Bryde Lind udtaler:
"Første år, man gennemfører et ny stort projekt, er det altid svært at vide, om det holder. Nu ved vi, at Cykelnerven er en ide, som deltagerne er utrolig glade for, og skal fortsætte i mange år. De store udfordringer i bjergene, fascinationen ved at køre op ad bjergene på årets Tour-rute, sammenholdet og naturen udgør det helt rette miks. I år samlede de 55 deltagende motionsryttere næsten en halv million ind til Sclerose. Det er flot, men vi satser på at få flere ryttere og flere penge til forskning i sclerose næste år," siger hun.
Læs mere om Cykelnerven på www.cykelnerven.dk