Fortsæt til indhold

Mere kreativitet i Stolbrolade

Arkiv
Arkiv

Igen i år er der kreative aktiviteter af forskellig art på Stolbroladen, Sandvej 19 i Svenstrup.
Det startede onsdag den 2. juli kl. 14-17 og fortsætter hver onsdag til og med den 30. juli, og det er igen Stenklubben og Farveladen, som er arrangør.
I Farveladen kan man male på forskellige slags materialer, blandt andet lærred, papir, glas, æsker og stof, lave kort og dækservietter med mere. Smykker og andet kan laves i Stenklubben, og udenfor kan man lære trædrejning. Derudover kan man deltage i en skattejagt.
Forældre/bedsteforældre er meget velkomne at blive og hygge sammen med børnene.
Der er mulighed for kaffe, kage og sodavand.
Prisen er 30 kroner for en eftermiddag og lidt til materiale for smykkerne.
Børn fra cirka 5 år og opefter kan deltage. Der er ingen tilmelding, man møder bare op.