EMS med skuffende nederlag til Munkebo
Det skulle have været så godt. Solskin, familiedag, Niels-Kristian Iversen hjemme igen og så videre. Men det endte med en skuffelse.
Foran 3.520 tilskuere på Granly Speedway Arena formåede Esbjerg Motorsport nemlig ikke at hente en sejr mod Munkebo (39-45), og holdleder Ib Pedersen var da også skuffet efterfølgende.
"Det er brandærgerligt, at vi ikke leverer på sådan en aften, hvor der igen er fantastisk opbakning. Det er simpelthen ikke godt nok, og det er ekstra ærgerligt, når vores C- og D-kørere i dag leverer 14 point. Munkebo ville bare vinde i dag, og det er måske meget godt, at vi får lidt sommerferie nu. Vi skal være skarpere efter ferien, men det er også sjældent, at vi ser Mikkel Bech have sådan en offday, som han har i dag. Vi må komme igen, og så handler det bare om at hente så mange point som muligt," konstaterede en skuffet Ib Pedersen