Fortsæt til indhold

Havnen og musikforening går sammen om koncert

Kolding Havn og Foreningen MusikKolding som har hjemsted på Godset ved Kolding inderhavn ønsker at skabe en ny tradition. De har indgået et samarbejde omkring koncerten lørdag den 16. august med Queen Machine og The Pink Floyd Project.

Arkiv
Arkiv

GODSET OUTDOOR skal blive en ny fast tradition og dermed også den nye bynære koncertplads for Koldings borgere og besøgende. Der startes op med en dobbeltkoncert af internationalt format, når ”Dark side of the opera” besøger arealet øst for Godset, lørdag den 16. august.

”Bag titlen gemmer sig to af de absolut bedste fortolkere af de to store bands Queen og Pink Floyd og vi er overbeviste om, at der venter publikum en sublim lyd og lysoplevelse udover det sædvanlige”, siger næstformand i MusikKolding, Christian Haugk.
Et samarbejde med Kolding Havn er helt naturligt for foreningen MusikKolding som samarbejder med de aktører som støtter de arrangementer de er involveret i. Det gør de både i forbindelse med Sommer ved søen, Grøn Koncert, Det kongelige teater på Skamling, musik i city osv.

Et nyt samarbejde med Kolding Havn der med udgangspunkt i området ved Godset og Kolding inderhavn, kan bidrage til endnu mere liv, et nyt udendørs koncertsted centralt placeret og samtidig en mulighed for at koble by og havn endnu tættere sammen er helt naturligt for os at bidrage til.

”Kolding Havn ønsker at være en aktiv del af byens liv omkring Kolding Havn og det giver rigtig god mening at forene kræfterne i denne forbindelse”, siger Havnedirektør Claus Christensen. Ideen om samarbejde dukkede op under et design seminar som havnen gennemførte med kunder, naboer og andre interessenter ved ”Desig2Innovate” på Designskolen i april.
Kolding Havn er først og fremmest en industrihavn med rigtig mange arbejdspladser, men vi har også et stærkt fokus på samspillet med byen og kommunen, ikke mindst i forhold til Design City og campusområdet. Kolding inderhavn vil helt sikkert komme til at spille en stor rolle i fremtiden– den udvikling ønsker vi at være en positiv del af".
Arrangørerne håber, at koncerten kan være starten på et tæt samarbejde.