Fortsæt til indhold

Dialog er vejen frem

Arkiv
Arkiv

Molle Lykke Nielsen
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti
Mosegyde 11
6094 Hejls

Christiansfeld bliver renoveret for rigtig mange penge i disse år. Det gælder både bygninger og gaderne.
Den første gaderenovering foregik i hovedgaden Kongensgade. Det var til stor gene for forretningslivet i denne del af byen, og Kolding kommune var ad flere omgange i kontakt med Handelsstandsforeningen samt forretningsdrivende og der blev dog til sidst taget lidt hensyn. Men alligevel gave det et stort omsætningstab til de hårdest ramte.
Næste etape blev Museumsgade og Nørregade og her har der selvfølgelig også været gener. Sidste etape er så Lindegade fra rundkørslen og ind mod Kongensgade, og det er nok ikke så meget at sige til. Men at der så fra uge 23 spærres af i den østlige del fra Super Best og ind mod Kongensgade, samt Museumsgade og rundt til Lindegade Øst, da hopper fornuften ud på et sidespor. For arbejdet i Lindegade Vest stopper ved kirkepladsen.
Jeg prøvede at kontakte forvaltningen da tidsplanen blev offentliggjort , om ikke det kunne udskydes til 2. uge i august, med at spærre den østlige del, så entreprenøren kunne arbejde videre fra Kirkepladsen og ind mod Kongensgade, men nej .
Stor gene og tabt omsætning i min egen forretning, i de tre største turistmåneder er da træls, men min opfordring til Kolding Kommune: tag dog en dialog med lokalområdet, uanset hvor et sådan arbejde skal foregå i Kommunen, fordi det er ganske små ændringer, der kan vende det til en knap så negativ oplevelse.