Bekymring over Trefor
Efter min kritik af Tre-For i læserbreve, har jeg fået en skriftlig henvendelse fra dem, hvori de udtrykker ”bekymring” over at jeg kritiserer dem.
Det har jeg nu tænkt mig at blive ved med. Jeg er til gengæld meget bekymret over, at Tre-For affejer al kritik og beder deres kunder om at tie stille.
Hvis nogen kunder rejser en berettiget kritik, så bør tre-For da lytte til den og bruge den til at blive bedre. Tilfredse kunder burde være målet. Åbenbart er det ikke vigtigt for Tre-For, de vil bare gerne have stille kunder der ikke siger dem imod.
Samtidig fortsætter Tre-For med at annoncere for uddelingen af billetter. Seneste påfund er lodtrækning af billetter til Grøn Koncert i Esbjerg.
Jeg mener stadig ikke det giver mening, at Tre-For bruger vores penge til annoncer for lodtrækning og billetter til koncerter. Men det giver da slet ikke mening, at udlodde billetter til en koncert i Esbjerg, der også afholdes i Kolding.
Er der slet ingen der tænker i Tre-For ?