Fire Rødekro triatleter i Værløse
Af Svend Mikael Larsen
Ved DM i Triatlons 3. runde deltog fire fra Rødekro Tri. Stævnet blev afholdt ved Værløse i Nordsjælland. Distancen var 750 meter svøm, 21 kilometer cykel og 5 kilometer løb, altså en sprint.
Trods varme viste de unge talenter fra Rødekro igen, at de er gjort af det rette stof.
Alexander Salby kom ind i tiden 1:06:23. Det rakte til en 3. plads godt 6 minutter efter vinderen Emil Deleuran Hansen fra Fredericia.
I sammen gruppe kom Kasper Rhinstrøm-Schmidt ind som nr. 6.
Oliver Salby kom ind som 3 i børneklassen (distance 375-10-2,5), mens Jens Laasholdt blev i sin klasse U23 nr. 10.