Fortsæt til indhold

Stevns Floorball Klub søger friske damespillere

Arkiv
Arkiv

FLOORBALL: Kan du lide at give den gas? Vil du lære slagskud, modtagninger og taktik? Vil du lære nye mennesker fra Stevns at kende?
Så er muligheden der ved at melde sig til en omgang prøvetræning hos damerne i Stevns Floorball Klub.
- Du behøver ikke være garvet floorballspiller for at komme med på holdet, for de fleste har ikke spillet mere end 1-2 år, fortæller Anne Holt, som er en af de nuværende spillere på holdet.
- Vi spiller primært for at have det sjovt, blive bedre og holde os i form. Det er kanonhårdt, hvis man går til den – og det gør vi.
Sæsonen går i gang igen torsdag den 14. august, og der håber klubben, at flere damer vil komme og opleve hvor sjovt og udfordrende det er at spille floorball.
- Om torsdagen er det kun damerne der spiller, og der foregår træningen under ledelse af trænerne John og Decha. Der lægges altid ud med grundig opvarmning, efterfulgt at tekniktræning, spiløvelser og til sidst spiller vi kamp. Om tirsdagen spiller vi sammen med herrerne, så der bliver gået ekstra til den, da der er lidt mere tempo og råhed over spillet, oplyser Anne Holt.
P.t. består dameholdet af ca. 10 kvindee i alderen 16-45 år. Holdet træner torsdage kl. 19.00—20.30 i Hårlevhallen og tirsdage kl. 20.00-22.00 i Strøbyhallen sammen med 2. holds herrerne. Man kan komme den ene gang om ugen eller begge – som det nu kan passe med arbejde og familieliv.
Hvis du er interesseret i at komme til prøvetræning, så ring til Anne Rosell Holt på 6069 6900 eller træner John Traberg Mouritsen på 6141 5580.
pm