Fortsæt til indhold

Tag en tur tilbage til middelalderen

Med Køge Museum og Naturskolen i den kommende uge

Arkiv
Arkiv

OPLEVELSER: Køge Museum og Naturskolen i Køge arrangerer igen i år middelaldermarked fra tirsdag den 29. juli til lørdag den 2. august - alle dage kl. 11–16. Der er gratis adgang til markedet.
Arrangementet foregår i museets hyggelige have, og her kan man møde handlende, håndværkere og soldater. Håndværkerne demonstrerer deres håndværk såsom plantefarvning, rebslagning m.m. Her er spændende middelalderstemning for både børn og voksne. Soldaterne demonstrerer våben og anden krigsudrustning og børnene kan prøve kræfter med træningsvåben.
Gøgleren Jens Nar står for underholdning af både børn og voksne. Han har tidligere gæstet markedet og er meget populær.
Musikgruppen Virelai spiller, synger og danser tirsdag og onsdag.
I boderne kan man købe middelaldersmykker og andet håndværk.
pm