Fortsæt til indhold

Dygtige på skadestuen når de ellers får lov

Avisens kanonfotograf havde en god oplevelse under den midlertidige genåbning ved festivalen

Arkiv
Arkiv

- De ansatte på skadestuen i Roskilde er dygtige og kompetente. Det var en fornøjelse at blive behandlet af dem, da de fik lov til at arbejde, mens den midlertidigt var genåbnet under festivalen. Nu ved vi altså, at skadestuen ved Køgevej godt kan behandle almindelige henvendelser fra os i Roskilde, når personalet ellers får lov til det af dem, der bestemmer.
Sådan siger fotografen på Roskilde Avis Erling Pedersen, der midt under sit arbejde på Roskilde Festivalen følte sig dårlig og fik hjælp på Køgevej.

Forkerte piller i Ølby

Problemet opstod for et stykke tid siden, da avisens kanonfotograf fik ny medicin mod højt blodtryk under et besøg på sygehuset i Ølby. De virkede dårligt, så hans ben svulmede op, og han dårligt kunne gå.
Han gik så til sin egen praktiserende læge, der stoppede brugen af pillerne, men det blev stadig ikke bedre.
Dagen efter Rolling Stones-koncerten, hvor han havde holdt ud og taget mange fine billeder, var den så hel gal, og den praktiserende læge fik ham på skadestuen, som netop var midlertidig genåbnet under festivalen.
- Heldigvis viste det sig ikke at være en blodprop i benet, som min læge var bange for.
- Personalet ude på skadestuen ved Køgevej var både dygtige og søde ved mig. Efter halvanden time fik jeg bedsked om, at det ikke var en blodprop, og nu har jeg det allerede bedre, fortæller Erling J. Pedersen.
tk

Når skadestuen kan genåbnes under festivalen, kan det også gøres permanent året rundt, hvis der er politisk vilje til det, har både Sygehusgruppen og de fleste andre roskildensere konkluderet. (Foto: Erling J.)