Fortsæt til indhold

Grubes træfigurer udstilles i Tinglev

Arkiv
Arkiv

Frederik Grubes træfigurer udstilles på Tinglev Bibliotek fra fredag d. 1 august og måneden ud.
Frederik Grube var en multikunstner, var udlært skrædder, men lagde det på hylden i 1954 og gjorde springet til billedskærer.
Den flittige kunstner arbejdede lige indtil sin død i 2011 på nye skulpturer og hans værker står ikke kun rundt omkring i det sønderjyske. Han var fast gæst hvert år på Skulptur Symposiet på Emmerlev Klev ved Højer.
På Tinglev Bibliotek udstilles figurer fra privatsamlingen. I Tinglev findes også Grubes figurpark ved Den Gamle Smedje på Hovedgaden 105. Her kan man se skulpturer i parken, se hans værksted og et lille Museum, som svigersønnen Jørn Grevsen, samt datteren Grete Grube holder, til ære for Frederik Grube og hans kone Ingeborg Grube.