Motorvejstavler
Deltag i debatten - hvad mener du?
I den forgangne uge Spurgte vi læserne: Er det OK, at Haderslev kommune ikke har en tavle ved motorvejen, som viser af til en seværdighed. Her nokker nogle af reaktionerne. Følg desuden altid debatten på vores website haderslev.lokalavisen.dk
Kaj Kongsted, Haderslev, skriver:
"Der er slet ingen tvivl om at Haderslev Kommune bør have tre info tavler ved motorvejen. Nr. 1. med henvisning til Haderslev Domkirke, og Haderslev by dels den middelalderlige og dels den nye med havnefront m.m.. Nr. 2 med henvisning til Vojens med veteranbane, Tørning Mølle m.m.. Og nr. 3 med henvisning til Gram med Gram Slot m.m.. Det er en stor fejl at Haderslev ikke har kunnet komme igennem vejdirektoratets eller anden instans ”nåleøje” med disse halt naturlige og meget berettigede ønsker."
Gerda Erichsen skriver:
"Det er absolut ikke i orden, at Haderslev ikke er repræsenteret omkring motorvejstavler. Jeg er meget forundret over, at en domkirke by som Haderslev og med de smukke natur omgivelser, ikke er værdig til at blive betragtet som kulturarv. Vi har jo også den historiske Tørning Mølle i en fantastisk smuk natur, som godt kan måle sig med diverse andre kultursteder i landsdelen. Jeg håber, at de som sidder og bestemmer, hvor og hvad der er berettiget til at blive skiltet med, får øjnene op for Haderslev kommunes seværdigheder."
Abelone Aagaard, Haderslev, skriver:
"Hejsa i sommervarmen, I spørger om Haderslev skal have en motorvejstavle...ja selvfølgelig skal vi da det, og forslaget med den nye street dome er perfekt. Det er noget helt unikt for Haderslev, som ingen andre danske byer kan flotte sig med og være stolte af...så den stemmer jeg på"
Karin Saxtorff-Rasmussen skriver
Det er efter min mening også uforståeligt, at Haderslev ikke har nogen tavle ved motorvejen, vi har da mange ting at byde på her i byen, ikke bare Domkirken men også ting som Hertug Hans Kirke /Hospitalskirken, Hindemade med Dronningestenen, Dammen, Ehlers samling, Vognmuseet, Møllen med dens historie fra krigen, Dammen, præsteskolen under Fiskebutikken, for slet ikke at tale om de mange velbevarede gamle huse i byen. De gamle huse må da være en kulturarv lige så vel som Domkirken og Hertug Hans Kirke/ Hospitals Kirken. Er der da noget smukkere end en tur gennem de gamle gader? Eller hvad med en tur på klosterkirkegården ved Dammen? Vi har da masser at byde på.
Jeg håber inderligt, vi får det velfortjente skilt ved motorvejen, for byen er da absolut værd at besøge.
Gitte Petersen skriver:
Med de korrupte kommunal politikker vi har siddende sker der desværre ikke ret meget for at fremme Haderslev Kommune og erhvervslivet på landkortet
Marianne Bau skriver:
Jo, ville være flot med vores sønderjyske logo
Svend Brandt skriver:
Tror nu ikke vi kommunalpolitikere er korrupte! Den her debat om skilte er nyttesløs, da vi ikke har kørt vores turistattraktioner i stilling.
Hvorfor ved man ikke mere i Danmark om, at Haderslev er Lutherby/reformationens vugge/burde være hovedsæde for folkekirken.
Mere fokus på den skønne natur - og de mange mange campingpladser.
Fokus på den gamle renoverede bydel.
Når disse ting og flere dyrkes, kommer der måske noget frem, som er værd at sætte et brunt skilt for.
Sig selv din mening
Sig selv din mening på vort website, på vor facebookside eller ved at sende en mail til red-hv@lokalavisen.dk. Du kan naturligvis også aflevere din holdning på redaktionen på Gravene 8, Haderslev.