Fortsæt til indhold

Dansktime på Haraldsborg

Arkiv
Arkiv

Sprogtræning med hjælp fra frivillige er den første aktivitet, Roskilde Kommune har sat i gang som støtte for de indkvarterede flygtninge på 'Haraldsborg'. Khalil Ahmad, der er integrationskonsulent i kommunen fortæller: - I sommerperioden holder sprogskolerne ferielukket, så der bliver behovet for sprogtræningen ekstra stort. - Vi startede sprogtræningen i maj, og lige nu er der omkring 15 frivillige med i ordningen - og de frivillige indgår i en vagtplan, hvor det typisk er to til fire frivillige, der hver tirsdag udfører sprogtræningen. Fra en af de frivillige, der selv har undervist i dansk som andetsprog, har gruppen fået inspiration til sprogtræningen, som de selv tilrettelægger. - Samtalerne skal helst foregå på tomandshånd mellem flygtningen og den frivillige, siger Bodil Uldal, der er en af de frivillige undervisere. - Ellers er der alt for meget, der går tabt i misforståelser og sprogforbistringer. - Desuden foregår vores snakke altid på et meget jordnært plan, hvor vi tager udgangspunkt i forskellige dagligdags temaer som netop er vedkommende. I den nærmeste fremtid bliver der sat flere aktiviteter i gang. Blandt andet en åben cafe og et cykelprojekt.