Fortsæt til indhold

75 år Ole Busck-Rasmussen

Arkiv
Arkiv

Advokat Ole Busck-Rasmussen fylder 75 år onsdag 6. august. Han var i Ole Busck-Rasmussen var i 41 år medindehaver af advokatfirmaet Krüger & Busck-Rasmussen, det nuværende Advokathus Roar. Oprindeligt er fødselaren christianshavner, hvor han sluttede sin skolegang som student fra Christianshavns Gymnasium med efterfølgende juridisk embedseksamen fra Købehavns Universitet. Han virkede som jurist hos auditøren under aftjeningen af sin værnepligt og efter fuldmægtig-tid i Skælskør kom han i 1966 til advokat Poul Krüger i Roskilde. Her blev han så 1967 blev medindehaver og firmaet blev til 'Krüger og Busck-Rasmussen . Han var i mere end 30 år en meget værdsat forsvars-advokat ved Retten i Roskilde. Her har han været forsvarer i langt over 2.000 sager. I 2008 valgte fødselaren at lade sig pensionere og fik i stedet mere tid til at dyrke sin store interesse for litteratur, jazz-musik og rejser. Fødselarens to børn, Jens og Mette, har sørget for i alt fire børnebørn.