Tricktyve på spil i Viuf
Arkiv
Fredag var et par formodede tricktyve på spil i Viuf. En yngre mand og en yngre kvinde, tilsyneladende med somalisk baggrund, ringede ifølge Sydøstjylland Politi fredag klokken lidt over 11 på døren i et hus i Viuf.
De to yngre personer spurgte beboeren af huset, om de måtte låne telefonen, men de måtte de ikke, og da beboeren forsøgte at lukke døren, pressede de to på for at døren ind. Det lykkes dog beboeren at få lukket og låst døren.
De to personer beskrives som værende omkring 30 år. Kvinden havde langt sort hår. Manden var høj og iklædt sort tøj.