Og nu forsvinder bussen også

Hvis man kigger på landkortet, så er Skovby faktisk et ganske centralt sted at bo. Kort vej til både Vojens og Haderslev - og blot en spytklat væk fra motorvejen. Men hvis man bor i byen, og ikke råder over en bil, er det en ganske anden sag.
Der er nemlig - den centrale placering til trods - ingen offentlige transportmidler.
Der har været en mulighed indtil nu, idet der har kørt en kombineret skolebus, hvilket gjorde at man kunne komme til Vojens og handle, eller via Vedsted til Haderslev. Men det er nu slut. Busdriften er reduceret til en ren skolebusrute - det betyder én morgenafgang og en eftermiddags-ditto. Praktisk betyder det, at man godt kan komme til Vojens om morgenen, men så må vente seks timer på at kunne komme hjem igen. Og der er ikke længere forbindelse til Vedsted - og dermed er turen til Haderslev blevet meget lang. Den kræver at man kører via Vojens.
Det er Ulla Wettergreen grundigt træt af. Hun er ellers så glad for at bo i den lille by - også selv om den visner noget hen:
“Tja, skolen er forlængst væk, købmanden ligeså. Vi har ikke engang en postkasse længere. Og når nu bussen forsvinder, så ser det skidt ud. Det er ikke så mærkeligt at de små samfund forsvinder,” siger hun.

Skrev til borgmesteren

Da Ulla Wettergreen så den nye køreplan blev hun så frustreret at hun skrev til borgmester H.P. Geil. Hun blev ikke meget gladere da hun fik svar fra kommunen:
“Byer med under 200 indbyggere kan ikke forvente offentlig transport. Man kan benytte flex-trafik som er meget billigere end taxa,” stod der i mailen til Ulla Wettergreen.
For arbejdsløse Ulla er det ikke noget særlig godt alternativ. Prisen for en tur til Vojens og retur er 200 kroner. Det er der ikke råd til i budgettet. Og hun har samme problem når hun indkaldes til møde på f.eks jobcenteret, som hun jo gør med jævne mellemrum:
“Jeg vil jo også få et stort problem når jeg får et job. Hvis jeg ikke kan arbejde på nogle helt præcise tider, kan jeg ikke komme frem og tilbage,” fortæller Ulla Wettergreen som får hverdagen til at fungere ved hjælp af venlige naboer, men den går ikke i længden:
“Det gider de da ikke. Og hvad med alle de ældre, som ikke længere kan komme til byen og handle. Det er faktisk nogle stykker,” slutter Ulla Wettergreen.