Glade svin på gaflen

Foto: Erling J. Pedersen En lind strøm af tis står ud af grisen, mens den med en ligegyldig mine står og kigger på sin ejer, Morten Gjerskov, der forsøger at lokke den hen til sig med en lille rod. Hvad den urinerende gris faktisk tænker, er ikke godt at vide, men det er klart, at Morten Gjerskov ikke har store muligheder for at manøvrere rundt med det store svin, hvis det ikke selv har lyst. Hele ideen bag svineproduktionen på Dyssegården er da også, at grisene skal have så meget frihed som muligt, inden de, når tiden er inden, sendes til slagteriet ti kilometer væk. 2014 er andet år i træk, Morten Gjerskov forsøger sig med at have grise. Erfaringerne fra 2013 var ikke blot nok til at fastholde svinene som en del af livet på gården, de strakte også til at retfærdiggøre en udvidelse af besætningen. I alt har Dyssegården i år 64 grise, som trisser rundt i folde på ejendommen, indtil de er klar til at ende som kød i gårdbutikken. - Før i tiden var gårdbutikker lidt af et nichemarked, som kun få mennesker brugte, fortæller Morten Gjerskov og fortsætter: - Men vi har virkelig kunne mærke en øget interesse, for folk kan godt lide at købe mad, hvor de ved, hvor tingene kommer fra.

Mere gods

Her langer Morten Gjerskov ud efter meget af det kød, man kan købe rundt omkring i supermarkederne. Uden at pege fingre understreger han, at grisene på Dyssegården ikke får medicin, og at de går ude hele tiden. Dermed mener han, at de går fri for mange af de problemer, der rammer staldgrise. Frilandsgrisenes anderledes kår betyder ifølge Morten Gjerskov, at deres kød kommer til at blive helt anderledes i både smag og virkning som mad. Han fortæller, at hans egen familie har opdaget, at de slet ikke behøver at spise så meget kød, når det kommer fra gårdens grise. Ændringen tilskriver han, at kødet ikke indeholder så meget vand, og at der dermed er mere plads til mere næring i det. - Der er simpelthen mere gods i det, så det er slet ikke nødvendigt at spise de samme mængder. - På den måde synes jeg også, man tjener ind, at det er lidt dyrere med frilandskød, siger Morten Gjerskov.

Duften af græs og jord

På Dyssegården har man også en masse andre dyr som kvæg, får, gæs, høns og ænder, men alting går ikke bare ud på at lange de slagtede dyr over gårdbutikkens disk. Morten Gjerskov forklarer, at man især omkring juletid gør meget ud af at give børn og andre interesserede muligheder for at komme forbi og opleve, hvor kødet fra middagsbordet kommer fra. Han indrømmer dog, at det ikke umiddelbart er nogen stor videnskab, der ligger bag arbejdet med dyrere. I sidste ende mener han, at det drejer sig om helt basale ting, som at sikre at der altid er fri adgang til mad, og at der er plads nok til, at dyrere kan boltre sig. Han peger udover svinene i folden, hvor de fleste ligger og ruller sig en pøl af mudder, som kun forlades, når de lige skal have lidt mad. Morten Gjerskov fortæller, at han er vild med at se, hvordan grisene bliver helt rolige og afslappede lige så snart, de kommer ud, hvor de kan lugte jord og græs. Selvom der er meget fokus på dyrenes velbefindende, så er Morten Gjerskov ikke bekymret for, at han en gang får svært ved at sende dem til slagteriet. - Nej, det har jeg vænnet mig til for længe siden, siger han og fortsætter: - Desuden ser jeg det som, at hver gris, vi har herude, slipper for at skulle stå i en stald, hvor det jo også ender med, de bliver slagtet. hw@roskildeavis.dk Find grisene Første og tredje lørdag i måneden har gårdbutikken åbent. Der sælges mange andre slags kød end gris. For eksempel lam og okse. Morten Gjerskov forventer klart at kunne udvide åbningstiderne til næste år, når folk har fået øjnene lidt mere op for Dyssegårdens produkter. Man kan se mere på www.dyssegaarden.com. Læs mere om gårdbutikker i Roskilde området på www.visitroskilde.dk eller find andre gårdbutikker på www.findgaardbutik.dk.