Fortsæt til indhold

Kom tæt på livredderne

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

I den kommende tid besøger Livredder Patruljen en række havne og strande i området. Her vil TrygFondens specialuddannede livreddere demonstrere deres udstyr og fortælle, hvordan man bedst passer på sig selv og sine nærmeste, når man skal nyde sommeren på og ved vandet. Der er både lege og konkurrencer på programmet.
Livredder Patruljens besøg varer cirka en time hvert sted og finder sted på følgende to dage:
Onsdag den 23. juli kl. 11 ved Gråsten Sejlklub, kl. 13 ved Fluepapiret og kl. 17 på Købingsmarks Strand.
Torsdag den 24. juli kl. 11 kan man møde patruljen ved Sønderborg Lystbådehavn og kl. 14 på Sønderborg Strand.
Livredder Patruljen tager hver sommer rundt i landet for at lære danskerne om sikkerhed ved og i vand, og patruljen er en del af TrygFonden Kystlivrednings knap 200 specialuddannede kystlivreddere, der passer på badegæsterne på 36 strande og havnebade i Danmark. I år lægger LivredderPatruljen vejen forbi 153 forskellige strande og havne.