Fortsæt til indhold

Drømmedebut med to mål

Jonas Rudolph Jørgensen scorede begge HIF¿s mål i Rishøj

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Vi fik en lidt speciel optakt til kampen, fortæller træner Per Nielsen. - Under opvarmningen kom Ole Dau til skade med knæet, og det betød, at vi måtte sætte Alexander Green ind som kant. Den plads har han ikke spillet i samme omfang som Ole Dau og det ændrede lidt. Men helt afgørende var det, at vi ikke som hold præsterede specielt i første halvleg. Vi spillede ikke som i testkampene, pasningsspillet var under niveau og selve boldomgangen var for dårlig... - Jeg synes, vi kom bedre ud til 2. halvleg på en fedtet og svær bane, som gjorde det vanskeligt for begge hold. Rishøj var fysisk stærke og vandt stort set samtlige 2. bolde og nærkampene, og det kommer man langt med. Vi skal forbedre os på flere parametre. Enkelte spillere skal lige se lidt på sig selv og hæve deres niveau, men det har vi en hel uge til at arbejde med... - Det var positivt, at vi er kommet i gang. Vi fik et point, og så fik Jonas Jørgensen en fin debut og scorede endda to mål. Der var også debut til Oscar Pedersen, der kom ind i venstre side, hvor vi var lidt åbne... - På søndag gælder det så kampen hjemme mod Holbæk, og det er et hold, som vi i øjeblikket ikke kender så meget til. Jeg vil gerne, at det er os, der styrer kampen, og at får gang i det spil, vi ved, vi kan... Kommentarer: Jonas Jørgensen:- Jeg er godt tilfreds med min debut. Der manglede noget defensivt og i afspillet, men jeg er rigtig godt tilfreds med at score to mål. Det er 1½ år siden, jeg scorede sidst, og jeg tror ikke, jeg har scoret to mål i nyere tid i samme kamp... Målmand Andreas Larsen: - Rishøjs mål til 1-0 opstår efter en situation, hvor deres målscorer tackler sig igennem to af vore spillere og sparker bolden hårdt ind mellem mine ben. Målet til 2-2 er et indlæg fra vores venstre side, hvor jeg redder i første omgang, men returen ender hos Rishøj, der resolut banker bolden i mål. Vi skal turde tackle og sætte os igennem. Der er ingen grund til at give en modstander plads, og så skal vi tro på det, vi kan... Rishøj¿s træner Thomas Skov: - Vi var godt forberedt på Hvidovre. Vi spillede et andet system end det, vi spillede i testkampen for godt tre uger siden, hvor vi tabte 1-3. Testkampe er et, noget andet er, når der er point på spil. Vi stod bevidst meget lavt og forsøgte at spille omstillinger, som jeg synes, vi havde succes med. Det er vores koncept. Vi vil gerne have bolden og så skal vores gode organisation og fysiske styrke bære os igennem. Uafgjort er et godt resultat, selvom jeg ikke er tilfreds med, at vi lukker to mål ind efter dødboldsituationer...

Debutanten Jonas Rudolph Jørgensen scorede begge mål.