Højsæson for bræk
Sommerferien er indbrudstyvenes højsæson. Men danskerne har lært at passe på sine huse i ferien
Når danskerne tager på ferie, og husene er alene hjemme, er det højsæson for indbrudstyve. Men livet er blevet sværere for de langfingrede. Heldigvis gør ni ud af ti danskere noget særligt for at undgå, at netop deres hjem skal blive udsat for indbrud. Det viser seneste undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.
”Vi ved hvor vigtigt det er, at man prøver at narre tyven til at tro, at ens hjem er beboet mens man er væk. Tyverialarmer kan løse en del af problematikken, men kan man sørge for, at tyven aldrig kommer tæt nok på ens hjem, til at kunne se, om man har en alarm. Derfor glæder det mig enormt, at så mange vælger at gøre hjemmet klar til ferien. Det kan spare mange for nogle rigtig dumme oplevelser,” siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring:
“Det er især en god idé at alliere sig med en eller flere naboer, og se efter hinandens hjem.”