Fortsæt til indhold

Tip viste politiet vejen til indbrudstyv

Arkiv
Jørgen Flindt

Der har været indbrudstyve på spil i en villa på Smalfort i Egtved. Villaen stod tom i nogle dage, og da beboerne kom tilbage viste det sig, at der havde været ubudne gæster.
Den slags historier er der en del af her om sommeren, men i Egtved skete der noget glædeligt. For da politiet fik anmeldelsen, sendte man en hundepatrulje af sted, og patruljen blev kontaktet af et vidne, og via de oplysninger man fik, kunne politiet spore sig frem til en 26-årig mand i lokalområdet.
Han fik et besøg, og det viste sig ganske rigtigt, at han havde tyvekoster i hjemmet. Den unge mand har tilstået og forklaret, at han ikke var alene om indbruddet, men han er tavs omkring, hvem der ellers var med.