Fortsæt til indhold

Mindeord for Lisa Langschwager Kruse

Arkiv
Af Karl Johan Kruse. Birkealle 9 - 6000 Kolding.

”Jeg er bange far ” sagde min datter til mig mens hun var på vej til at dø. Jeg holdt hende i hånden de sidste 2 timer af hendes liv. Livet forsvandt for Lisa. Hvorfor skulle en ung pige på 24 år dø så tidligt og hvorfor min datter? Der findes intet svar. Smerten er ubærlig. Når vi tænker på Lisa og den måde hun var på. Den glade pige - den problemfyldte pige – den hjælpsomme pige – den omsorgsfulde pige. Så kan vi ikke forstå det. Siden 2012 har tilværelsen været utrolig hård- for Lisa. Alt det hun har været igennem har krævet en fantastisk styrke og hun har kæmpet, men tabte så til sidst. Hun har fået fred men vi andre har fået tilført en smerte, der ikke kan forklares med ord.
Nogen gange kan smerte være så uudholdelig at man ikke kan mærke noget
Nogen gange er smerte så bestandig at det sætter sig fast og kan ikke komme ud.
Man kan stå med tomheden og spørge: hvad nu og hvorfor?
Der findes intet svar

Hvad er det så vi kommer til at savne ved Lisa?
Det værste savn synes jeg, er det savn man har til en, man ved man aldrig ser igen. Det giver knuder i maven når man tænker på alt det man aldrig skal mere. Vi kommer til at savne samværet med Lisa og hendes farverige måde at være på.
Kære Lisa

Jeg har været med hele vejen gennem din sygdom – første gang du nævnte at det var galt med dig var da du fortalte om en hund, der var springet op af dig og du fik ondt. Det fik dig til at gå til læge og senere var vi i Odense, hvor du fik konstateret kræft i dit ben. Det skulle så opereres på Rigshospitalet - operation varede i 5 timer. Efterfølgende måtte du have stråler - 33 gange.Men du fik en følgesygdom og fik konstateret kræft i lungerne. Vi var i Herlev en del gange – seneste den 4 juli hvor vi blev indlagt begge 2. Da vi var kommet hjem fik du en infektion. Du blev indlagt på Kolding sygehus og det værste skete du døde af det. Jeg har været med hele vejen også i dine sidste timer hvor jeg holdt dig i hånden, men du opgav din kamp og blev passiv. Nu begraves du og det er jo helt forkert.
En far skal ikke begrave sine børn - det skal være omvendt.
Tak for det du har givet mig i mit liv.
Ære være dit minde- Lisa
Hilsen din far