Efter den særdeles våde start på Festugen lørdag formiddag havde vejrguderne tilsyneladende raset godt ud. I hvert fald var sidste halvdel af dagen tør. og det betød en velbesøgt musikaften på Torvet, hvor blandt andre Die Herren og L.I.G.A gav den gas på Torvets scene.
Først på eftermiddagen lørdag stilnede regnen af, og så kunne Esbjerg Festuge for alvor få fut under festen. Der festes igennem til og med lørdag den 16. august. Man kan følge festlighederne, og de mange muligheder for at være med på www.esbjergfestuge.dk og på Facebook.
TV2 Charlies ønske om en tv-optagelse af et stort show i anledning af Fede Finn’s 50 års scene jubilæum, fik folkene bag Esbjerg Festuge til at smugstarte festen på Torvet allerede fredag. Også Sussi & Leo og tjekkiske Beatles Revival Band samt andre var på scenen under optagelsen, der vises til efteråret.Hygge ved Huset med dj, fadøl og sækkestole. Igen i år er tilbuddene mange og varieret under Esbjerg Festuge.Festugen er også masser af kunst. Lørdag åbnede borgmesteren Esbjerg Kunstdages Energi-udstilling på Frandsens Fabrik.