Festlige sommerløjer i Køge Museumshave
MIDDELALDERMARKED: Den hyggelige og atmosfærefyldte Køge Museumshave danner i denne uge traditionen tro ramme om Køge Museum og Naturskolen i Køges store middelaldermarked.
Middelaldermarkedet byder på masser af aktiviteter fra en svunden tid. her kan man blandt andet møde handlende, håndværkere og soldater.
Håndværkerne demonstrerer deres håndværk såsom plantefarvning, rebslagning m.m. Her er spændende middelalderstemning for både børn og voksne. Soldaterne demonstrerer våben og anden krigsudrustning og børnene kan prøve kræfter med træningsvåben.
Den veloplagte gøgler Jens Nar står for underholdning af både børn og voksne. Musikgruppen Virelai var forbi tirsdag og onsdag hvor de spillede, sang og dansede.
I boderne kan man købe middelaldersmykker og andet håndværk.
Middelaldermarkedet varer frem til og med lørdag den 2. august. Der er åbent fra kl. 11-16 og der er gratis adgang til markedspladsen.
Lørdags-Avisens fotograf Jørgen Chr. Jørgensen var et smut forbi museumshaven onsdag eftermiddag, hvor han fik indfanget disse stemningsbilleder.
pm