Fortsæt til indhold

Tragisk dødsfald

Arkiv
Arkiv

Den 45-årige direktør for Handelsbanken Stig Teilman omkom mandag morgen ved en tragisk trafikulykke, da han var på vej til sit job på Københavnsvej, og hans bil blev fanget i en aquaplanning efter nattens regnskyl, så den røg ind i et træ.
Selv om han kun havde været få år i Roskilde havde den unge bankmand formået at skabe sig et rigtigt godt navn både blandt kunder og kolleger. Han havde tidligere arbejdet i Den Danske Bank i Frederikssund og Køge.
Filialen i Roskilde havde netop fået topkarakter i en stor undersøgelse om tilfredshed blandt kunderne, og Teilmann havde på sin korte tid formået at udvide afdelingen meget kraftigt.
Samtidig havde han også engageret sig i det lokale erhvervsliv og uddele en årlig Erhvervsskolepris på 10.000 kroner til en elev på Teknisk Skole, Handelsskolen eller Slagteriskolen, som har gjort det godt både fagligt og socialt.
Det sidste spillede en stor rolle for Stig Teilman, der altid opfordrede sine medarbejdere til at tale rigtigt med kunderne og ikke stirre sig blinde på tal.
Stig Teilman vil blive savnet både i sin familie og hos mange kunder i Roskilde.