Konsekvenserne af klimaet i høring(!)
Forslag til strategi for klimatilpasning
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26. juni at sende et forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 i offentlig høring fra den 30. juni til den 14. september 2014. Strategi for Klimatilpasning 2014 opsummerer konsekvenserne for Hvidovre af de klimaændringer, der forudsiges af FNs klimapanel, IPPC, samt Danmarks Meteorologiske Institut. I Hvidovre er der især behov for at imødegå skader, der opstår ved oversvømmelse ved skybrud samt oversvømmelser fra Harrestrup Å og Kalveboderne. Samtidig er der behov for fortsat udbygning af afløbssystemet til håndtering af daglig regn. Miljøvurdering Med Strategi for Klimatilpasning 2014 ønsker Hvidovres kommunalbestyrelse i rette tid at sikre kommunen mod de risici, der skabes af fremtidens klima. Det er visionen af klimaændringer og klimatilpasninger på sigt bidrager til at gøre kommunen til at bedre sted at bo og virke og klimatilpasningen ønskes samtidig gennemført ved brug af fleksible løsninger og med fokus på økonomi, demokrati og borgerinddragelse. Eventuelle høringssvar sendes til By- og Teknikforvaltningen, senest 14. september 2014. Der er udarbejdet en miljøvurdering af Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. oas