Fortsæt til indhold

Drenge på 12, 13 og 15 år bag hærværk

Arkiv
Arkiv

Tre drenge på 12, 13 og 15 år blev natten til mandag snuset op af en politihund efter at have begået hærværk på Søndermarken i Fredericia. Klokken kvart i to om natten hærgede de en pavillon og stak af. De tilstod, da patruljen fandt dem. Trods deres lave alder står de nu overfor et erstatningsansvar, og deres navne noteres af politiet.
"Hundepatruljen fulgte drengenes spor flere hundrede meter fra gerningsstedet til deres opholdssted, som i øvrigt ikke var deres bopæl. Når vores hunde på den måde kan finde frem til gerningsmænd, er det dejligt at være politimand," siger Peter Balsgaard fra Fredericia Lokalpoliti.