Fortsæt til indhold

Lokale børn sikrer millioner til foreninger og skoler

2,4 millioner kroner! Så mange penge har 450 lokale foreninger, idrætsklubber og skoleklasser samlet set tjent i Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri 2014,

Arkiv
Arkiv

Den flotte millionindtægt går direkte ned i de respektive klub- eller klassekasser og er typisk øremærket til stævner, fællesaktiviteter, rejser eller udstyr, som børnene får glæde af. Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution eller hos en plejefamilie i Danmark. - Lillebror Lotteriet er baseret på to simple koncepter: ¿hjælp til selvhjælp¿ og ¿børn hjælper børn¿. Det betyder, at de unge sælgere lærer at tage et økonomisk og socialt ansvar i børnehøjde. De oplever glæden ved at skabe resultater, der kommer dem selv og andre mennesker til gode - i dette tilfælde de anbragte børn, fortæller Børnehjælpsdagensdirektør Jytte Tholstrup Svendsen. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der har stået bag Lillebror Lotteriet siden 1926 og Julelotteriet siden 1999. Børnehjælpsdagen søger aktuelt foreninger, idrætsklubber og skoleklasser, der ønsker at sælge Julelotteriet i efteråret 2014. Læs mere på bhd.dk Her fra Hvidovre deltog følgende foreninger, med deres omsætning og provision i parentes: FDF Hvidovre, (38.740,00, 16.464,50), Hvidovre Basketball Klub. (16.140,00, 6.859,50), Hvidovre Svømmeklub, (15.840,00, 6.732,00), KFUM-Sp. Vigar Stamme Gruppe, (13.720,00, 5.831,00) samt Hvidovre Marchforening, (3.240,00, 1.377,00).