Fortsæt til indhold

86-årig fik stjålet pung i Aldi

Arkiv
Lars Dinesen

Skibby En 86-årig kvinde fik lørdag omkring middag stjålet sin pung i Aldi på Hovedgaden i Skibby. Det oplyser Nordsjællands Politi. Pungen er en to-fløjet, sort skindpung indeholdende sygesikringskort og diverse andre plastikkort samt 1500 kroner i kontanter. Tyveriet fandt sted i tidsrummet i fra 11.45 til 12.05.