Fortsæt til indhold

Blå Kors gør klar til Varde

Til efteråret åbner Blå Kors en genbrugsbutik i det tidligere bageri i Varde Centret

Arkiv
Kim Schou

HJÆLP Selvom der stadig er et par måneder til, så er Blå kors i øjeblikket ved at gør opmærksom på sig selv.
Fornylig var man at finde på Varde Torv i forbindelse med torvedagen og her kunne interesserede høre mere om Blå Kors' arbejde på landsplan og visionerne for Varde.
”Vi glæder os meget til at starte op i Varde og har fået mange positive tilkendegivelser,” fortæller souschef Henrik Kristensen,” fra Blå Kors i Danmark.
Allerede på førstedagen var der flere tilmeldinger til den nye genbrugsbutik.
”Vi skal faktisk bruge omkring 30 personer til genbrugsbutikken. Der skal også være plads til det sociale som at drikke en kop kaffe”, fortæller projektchef Kirsten Nørlund om planerne for den 450 m2 store butik i Varde.

Hjælpsomhed

To af de personer der hjalp til denne torsdag, glæder sig begge til at genbrugsbutikken starter op.
”Jeg har tidligere arbejdet med udsatte,” fortæller den tidligere leder af KFUM og K i Storegade i Varde, Niels Erik Nielsen.
”Jeg synes det er en god sag Blå Kors støtter, så derfor hjælper jeg gerne til,” fortæller Niels Erik Nielsen.
Mogens Olsen fra Alslev, er der en anden årsag til, at han gerne vil hjælpe.
”Jeg mistede min kone for kort tid siden, og i stedet for at sætte mig hen i et hjørne, finder jeg det vigtigt, at være aktiv,” fortæller Mogens Olsen.
Han fandt et opslag på Facebook og netop de sociale medier er et vigtigt redskab i at nå ud til folk.
”Vi vil gerne have folk i alle aldre. Også gerne unge,” fortæller Kirsten Grønlund.
I Blå Kors' genbrugsbutikker kan man købe alt det man kender i andre genbrugsbutikker, undtagen møbler.
”Al overskud i butikkerne bliver brugt på udsatte i Danmark. Hvis man vil hjælpe til eller har nogle ting man gerne vil have afhentet, kan man kontakte os via vores Facebook side, Blå Kors Genbrug Varde,” slutter Kirsten Grønlund.
Det meste af overskuddet bruges på udsatte børn af misbrugere i Danmark.