Rosenkåring og jubilæum
- i Valbyparken på søndag
Ghita Nørby afslører og døber Valbyparkens og Rosenhavens nye, skønne jubilæumsroser, og Alberte indtager friluftsscenen midt blandt Rosenhavens 12.000 roser kl. 15.15 - 16.00 efter den berømte rosenkåring og koncert med legendariske Københavns Brandvæsens Orkester. Dagen afsluttes, når københavnerbandet ¿Bolværket¿ går på scenen kl. 16.15. Der sker en masse Workshop: Blomster i hatten og kryb i håret. Leg, som da farfar var dreng. Til legebørn i alle aldre står Gerlev Legepark klar fra kl. 11 med et væld af historiske lege fra da farfar var dreng. Og der er workshop, hvor du kan lave din egen flotte og sjove hovedprydelse af genbrugsmaterialer. Medbring gerne din egen hat eller kasket, der trænger til pynt. Valbyparkens 1 km lange allé får i dagens anledning status af catwalk. Her præsenterer Danmarks stjernemodel fra 1960¿erne og 1970¿erne Maud Bertelsen kjoler syet af genbrugsmaterialer og designet af den jævnaldrende Kirsten Morin, som voksede op i beskedne kår på Vesterbro, men i kraft af sit talent og gode udseende har haft en spændende modelkarriere i Danmark, Frankrig og Italien. Sæt dagen af til picnic og grøn råhygge med familie og venner. Det Danske Rosenselskab står klar sammen med landskabsarkitekter, anlægsgartnere og andre, der har god forstand på design af haver, praktisk havebrug og havekultur for de, der er interesserede.