Præstemosebadet holder ekstraordinært åbent til september
Renoveringen af Frihedens Idrætscenter er årsagen
Det betyder, at man ikke kan modtage svømmere, som normalt, når sommerferien slutter. Svømmehallen være lukket i perioden fra mandag den 25. august til søndag den 21. september 2014. Hvidovre Kommune har derfor besluttet, at Friluftsbadet i Præstemosen skal være stedet, hvor borgerne tager sig en dukkert og svømmetræner. Derfor forlænges åbningsperioden i samme periode, som Friheden holdes ekstraordinært lukket. Og brugerne af svømmehallen i Frihedens Idrætscenter er blevet tilbudt at benytte Præstemosebadet i stedet. Åbningstiderne vil se således ud: Mandag til fredag kl. 6.30-9.00 og igen kl. 15.00-19.30. Mandag til fredag mellem kl. 16.00-19.00 vil der være begrænset plads pga. svømmetræning. Lørdag og søndag kl. 8.00-15.00. Lørdag og søndag mellem kl. 10.00-14.00 vil der være begrænset plads pga. svømmetræning. Indgangen lukkes en time før lukketid, og der kaldes op af vandet en halv time før lukketid.