Skibby kom godt i gang
Men kunne dog ikke forhindre nederlag i deres første træningskamp
Efter nedrykningen fra Serie 2, så har Skibby IK startet et nyt kapitel, når det inden længe gå løs i Serie 3. Holdet spillede deres første træningskamp i Ølsted i lørdags, hvor det blev til et 3-2 nederlag, men det har sin forklaring ifølge træner Ronni Ørnfeld.
”Vi har kun trænet en uge, og er tillige stadig ferieramte, så vi stillede kun med fem 1.holdsspillere, men jeg syntes, at det var vigtigt, at vi fik nogle kilometer i benene. Hvis det er det Ølsted-hold som vi kommer til at møde i turneringen, så er jeg nu fuld af fortrøstning”, siger Skibby-træneren.
Han ligger ikke skjul på, at de er blevet lidt færre spillere, da nogle er flyttet ind til byen for at studere, mens andre har droslet ned. Det betyder, at det er et meget ung mandskab, der aldersmæssigt ligger mellem 16 og 23 år, som Skibby sender i kamp.
”Vi har haft nogle gode træningspas. Vi har den holdning, at det både skal være seriøst, men vi skal også have det godt socialt, så det er hyggeligt at komme til træning. Og vi håber da, at flere kigger forbi, så vi også kan få 2.holdet op at køre. Og for 1.holdets vedkommende, så regner vi helt sikkert med at stabilisere os her i serie 3,” slutter Ronni Ørnfeld.