HIF spillede som nat og dag
En rædselsfuld første halvleg blev afløst af en godkendt anden halvleg
- Jeg er glad for at kunne bidrage med et mål og især, når vi vinder. Dejligt med point på kontoen, lød det fra Jonas Jørgensen. - Desværre var jeg med i deres mål på straffespark i overtiden, som kom ud af en nærkamp i feltet. Dommeren havde ikke dømt noget som helst i begge felter, men han synes åbenbart, at der skulle lidt spænding ind i kampen. Vi førte 4-2, og det blev så 4-3, og det var helt unødvendigt. Det var en slåskamp som så mange andre i feltet... Det var et helt andet HIF-hold, der kom ud til 2. halvleg: Anfører Christopher Østberg: - Vi var slet ikke tilfreds med de første 45 minutter. Vi lå for langt fra Holbæk og fik ikke sat vores spil. Det fik vi heldigvis ændret på. Vi spillede med den rigtige indstilling, og så kom chancerne også... Dennis Cagara scorede efter endnu en fin hjørnesparksbold fra Azad Corlu, Jonathan Nielsen scorede til 3-1, inden en voldsom blottelse kostede en reducering. Kristoffer Wichmann scorede hurtigt 4-2 efter et hjørnespark, der blev sendt modsat. Næsten fra baglinjen lykkedes det Kristoffer Wichmann at heade bolden ind bag Holbæks målmand. Debutant Dennis Cagara: - Jeg er godt tilfreds med min indsats, og jeg er glad for at komme i gang. Truppen er fin og med mange muligheder, og jeg er glad for at få scoret. Det var min første kamp i to måneder, og jeg synes, der er plads til forbedringer. Vi burde ikke have lukket Holbæk ind i kampen. Det var helt unødvendigt... - Det er sjældent, jeg scorer på hovedstød, men jeg er ikke uvant med at være i målscorerens rolle. Det er så mere, når jeg er med i en kombination. Ved hjørnespark er jeg oftest den spiller, der står på midten og skal forhindre en hurtig omstilling. Jeg trænede med i Hvidovre sidste sommer for at holde mig i gang. Jeg er glad for, at HIF og jeg kunne finde hinanden nu... Træner Per Nielsen: - Vi var langt fra tilfreds med 1. halvleg. Det fik spillerne at vide, og så ændrede vi på nogle ting til 2. halvleg. Bremsen blev sluppet, og vi fik tempo i spillet. Indstillingen blev, som vi ønskede, og så kom chancerne og mulighederne også. Jeg talte mindst 5-6 åbne chancer, der kunne have resulteret i flere mål. Vi fejlede så et par gange defensivt, og det skal vi lære af. At lave fire mål er positivt, og det er vigtigt, at angriberne får scoret nogle mål... - Svebølle ude på søndag er en bedre modstander end Holbæk. Er vi ikke klar fra første fløjt, kan det gå galt. Deres omstillinger er skarpe, og det skal vi også være. Vi skal gå på banen med den rigtige indstilling...