KulturNatkirke
KulturNatkirke er en variation af den almindelige Natkirke, der er åben en fredag aften hver måned. Inde i kirken er der forskellige installationer at se og bruge i løbet af aftenen. Der er f.eks. mulighed for at skrive en bøn, at modtage nadver eller tænde lys - måske for én man har mistet.
I den særlige KulturNatkirke synger Kristkirkens Kantori under ledelse af organist Niels Jørgen Munk Møller flere gange i løbet af aftenen og der er introduktion og fortælling ved aftenens Natkirkepræster.
KulturNatkirke er den 22. august 2014 klokken 20.00-23.30
Aftenens faste programpunkter:
Kl. 20.00 KulturNatkirken åbner
Kl. 20.15 Korsang ved Kristkirkens Kantori
Kl. 20.30 Introduktion over temaet ”Forbindelser”
Kl. 21.15 Korsang ved Kristkirkens Kantori
Kl. 21.30 Fortællingen om Jakobsstigen
Kl. 21.40 Korsang ved Kristkirkens Kantori
Kl. 22.30 Aftensang - med fællessalmer, bøn og velsignelse
Kl. 23.30 KulturNatkirken lukker
I Natkirken kan man komme og gå som man vil – man kan blive i kort tid eller man kan blive i lang tid og nyde den helt særlige stemning med de mange levende lys.