Er du god til at finde vej?
Arkiv
Orienteringsklubben FROS er klar med orienteringsløb for piger og drenge mellem 8 og 16 år i forbindelse med Feriesjov. Der kan vælges mellem to lette baner på 1,5 km og 3,0 km. Det er gratis, og der står instruktører klar på banerne i Hannerup skoven. Løbet arrangeres onsdag den 6. august med tre startider mellem klokken 10 og 15.